Skip to main content

Lejebetingelser

§ 1 Lejemålets begyndelse og afslutning:

1.1. Lejemålet påbegyndes og slutter ved udlejers adresse. Lejer betaler således altid leje fra tidspunktet, hvor det lejede forlader udlejers adresse, og indtil det lejede returneres hertil. Lejer afholder altid transportomkostningerne ved det lejedes transport fra udlejers adresse og returneringen hertil. Forestår udlejer transporten opkræves lejer betaling herfor.

1.2. Forestår udlejer transporten af det lejede, skal en repræsentant for lejer være til stede på lejeadressen ved udlejers ankomst, således at anvisning af det lejedes placering kan finde sted, og instruktion i brug kan gives til lejers repræsentant af fremmødte udlejer.

1.3. Ved afmelding af det lejede til udlejeres afhentning, hæfter lejer for det lejede indtil afhentning, med mindre andet er aftalt ved afmeldingen.

1.4. Det lejede skal være på udlejers adresse inden kl. 08.00, derefter påbegyndes ny lejedag.

1.5. Efter det lejedes hjemkomst til udlejers adresse finder eftersyn sted inden for rimelig tid. Eventuelle reparationer og rengøring debiteres lejer. Medfører reparationer eller rengøring, at det lejede ikke straks kan genudlejes, hæfter lejer herudover for den normale lejeafgift for det lejede for tiden det lejede undergår reparation eller rengøring.

1.6. Det lejede må ikke flyttes til andre arbejdspladser end den angivet ved bestilling, medmindre skriftlig aftale med udlejer foreligger.

1.7. Udlejer kan uden varsel ophæve lejeaftalen og kræve erstatning såfremt lejer på væsentlige punkter misligholder sine forpligtelser ifølge lejeaftalen, herunder men ikke alene at:

  1. Lejer forsømmer at vedligeholde det lejede eller undlader behørig reparation heraf.
  2. Lejer giver ikke udlejer adgang til at besigtige det lejede materiel.
  3. Lejer bruger det lejede i strid med de angivne forskrifter eller i strid med lovgivningen.
  4. Lejer undlader at betale forfaldne lejeafgifter m.v.
  5. Lejer går konkurs, standser sine betalinger, indleder forhold om tvangsakkord eller frivillig akkord.

1.8. Ved misligholdelse af lejeaftalen fra lejers side, har udlejeren ret til uden forudgående varsel, at fjerne det lejede samt kræve erstatning for ethvert tab, som misligholdelsen har påført udlejer.

§ 2 Beregning af lejen:

2.1. Lejeafgiften regnes fra og med den dag det lejede forlader udlejers adresse og til og med det lejede er returneret til
udlejers adresse. Den daglige lejeafgift forudsætter at det lejede ikke anvendes mere end 8 timer dagligt.
For yderligere benyttelse debiteres ekstra fuld daglig lejeafgift pr. påbegyndt 8 timer.

2.2. Der regnes som udgangspunkt med en 5 dages uge, dog beregnes enkelt materiel som 7 dags uge. I tilfælde af, at det lejede benyttes lørdage, søndage eller helligedage pålægges yderlig lejeafgift for de dage det lejede benyttes. Derfor er lejer forpligtet til uopfordret og på tro og love at oplyse over for udlejer, hvorvidt materiellet er benyttet lørdage, søndage eller
helligdage.

2.3. Ved leje af skurvogns- og toiletmateriel samt containere, er minimumslejeperioden 1 måned. Den daglige lejeafgift
beregnes for hele lejeperioden uanset om materiellet benyttes eller ej.

2.4. Udlejning til private beregnes ud fra kalenderdage.

2.5. Lejeafgiften dækker ikke forbrugsmaterialer som eksempelvis; brændstof, mejsler, bor, klinger m.v.

2.6. Alle priser er angivet excl. den til enhver tid gældende merværdiafgift og energi- og miljøtillæg samt genopladning af batterier.

2.7. Faktura vedr. leje er forfalden til betaling ved fakturaens fremkomst. Ved betalingsforsinkelse er udlejer berettiget til at opkræve 2 % rente pr. påbegyndt måned. Udlejer er ligeledes berettiget til at foretage opkrævning af á conto fakturaer eller ratebetalinger inkl. moms.

2.8. Udlejer har ret til at forlange indbetaling af et depositum ud over det i kontakten anførte beløb, således at depositummet svarer til det lejedes værdi.

Download lejebetingelser

§ 3 Ansvaret for det lejede:

3.1. Risikoen for det lejede overgår til lejer ved modtagelsen heraf.

3.2. I de tilfælde hvor transporten af det lejede ikke udføres af udlejer, er lejer selv ansvarlig for, at det lejede er ansvar- og kaskoforsikret under transporten.

3.3. Lejer skal altid selv ved modtagelse af det lejede kontrollere dette for fejl og mangler og straks reklamere til udlejer, i tilfælde af fejl og mangler. Har lejer således ikke foretaget reklamation ved første lejedag har efterfølgende reklamationer ingen retsvirkning.

3.4. Reparationer må kun udføres på udlejers værksted eller efter nærmere aftale skriftlig aftale med udlejer.

3.5. Lejer bærer alene ansvaret for skader på personer, bygninger samt andet materiel, som det lejede måtte forvolde.
3.6. Lejer skal sørge for at maskiner/materiel er forsvarligt aflåst, og mindre maskiner til værdi 0 – 75.000 kr. skal være låst forsvarligt inde. Undlades dette hæfter lejer for det fulde erstatningsbeløb.

3.7. Ved skade eller tyveri på det lejede hæfter lejer med en selvrisiko, der beregnes ud fra det lejedes nyværdi:

Nyværdi i kroner Selvrisiko
0 – 14.999 kr. 5.000
15.000 – 74.999 kr. 8.000
75.000 – 199.999 kr. 15.000
200.000 – 499.999 kr. 20.000
500.000 – 749.999 kr. 35.000
750.000 – kr. 45.000

 

Ved skade på skurvogne er selvrisikoen uanset nyværdi altid kr. 20.000.

3.8. Tyveri, hærværk eller anden kriminalitet på det lejede skal meddeles udlejer samt politiet indenfor 24 timer efter
hændelsen. Lejer har ansvaret for, at politirapporten kommer i udlejers hænder. Øvrige skader på det lejede skal ligeledes meddeles udlejer indenfor 24 timer. Lejer er forpligtiget til at udfylde skadesanmeldelse herunder skadesdato, skadessted samt årsagen til skaden. Sker dette ikke rettidigt debiteres lejer de fulde omkostninger i forbindelse med skaden. Alt tyveri eller
skader skal meddeles udlejers afdeling i Skive på tlf.: 97 52 84 00 eller Holstebro på tlf.: 97 41 29 00

3.9. Rygning er ikke tilladt indendørs i udlejers skurvogne, containere, letvogne, pavilloner, moduler, toiletvogne og førerkabiner. Overtrædelse af dette vil medføre lejer debiteres ekstra rengøring af det lejede.

3.10. Fremleje, fremlån eller anden overdragelse til tredje part uden udlejers skriftlige accept er ikke tilladt.

§ 4 Ansvarsfraskrivelse:

4.1. Lejer bærer alene ansvaret for risikoen ved driftstab også selvom dette kan henføres til fejl og mangler ved det lejede eller ved forsinket levering.

4.2. Udlejer påtager sig intet ansvar for eventuel forsinkelse af et stykke arbejde eller udgifter og tab af enhver art, herunder arbejdsløn eller lignende ydelse til betjeningsmandskabet i den periode lejemålet varer. Dette gælder uanset om lejers tab skyldes mangler ved det lejede eller forsinket levering heraf.

4.3. Lejer påtager sig alene risikoen for, at det lejede kan opstilles og anvendes af lejer som planlagt.

4.4. Udlejer tager forbehold for strejker, lockout og lignende uden for udlejers kontrol liggende årsager samt force majeure.
Forsinket levering berettiger ikke lejer til at annullere ordren, opkræve dagbøder, foretage fradrag i betaling eller tilbageholde forfaldne beløb.

Skive | Januar 2024